Erik Brindts Hjemmeside         

Fregatten Jylland 2015.

Under vores ferie rundt i Jylland, besøgte vi også fregatten Jylland i Ebeltoft, som vi flere gange har betragtet fra "kajen", men aldrig ment, at det kunne være pengene værd at komme ind og se det. Det var en stor fejl. Besøget er absolut alle pengene værd.
Vi blev guidet rundt af en entusiastisk og medlevende guide i flot skibsuniform. Han fortalte levende om skibet, dets mandskab og skibet både i freds- og krigstid. Vi tilbragte faktisk 4 timer på museet og kedede os ikke et sekund.
Hele restaureringen har kostet ca. 270 mill. kroner som er skaffet bl. andet ved landsindsamling og ikke mindst fra en yderst gavmild Mærsk Mc-Kinney Møller (1913-2012).   
                     

Restaureringen startede i 80´erne, og der er unægtelig sket meget siden skibet ankom til Ebeltoft i 1960 og gennem mange år lå sådan i Ebeltoft.	I udstillingen ses en model af fregattens 4 dæk.
Fregatten er 71 m. lang og 13 m. bred og har en dybdegang på 6 m.	Søsat 20.11.1860 og deltog i slaget ved Helgoland maj 1864, hvor den var med til at vinde et af de få vundne slag i krigen.
Som noget nyt udstyret med en dampmaskine, hvilket de 2 ældre søsterskibe "Niels Juel" og "Sjælland" ikke havde. Få år efter var de iøvrigt forældede, fordi man overgik til panserskibe. Det yngste søsterskib "Peder Skram" blev søsat i 1862.	Fregatten var derfor både et sejlskib og et dampskib. En såkaldt dampskruefregat. Stormasten er 53 m. høj, og de har været meget kostbare at rekonstruere. I alt sad der 2000m2 sejl på skibet, der kunne skyde en fart af 14 knob.
Fregatten ligger ikke vandet, men i en tørdok, så man har mulighed for også at se hele skibets skrog.	Kanonerne står side om side på øverste og på andet dæk.
Skibsroret, der i dårligt vejr krævede 4 mand for at holde det.	Kompas.
Helt fremme i stævnen ser man mandskabets toiletfaciliteter. Kun her kunne man være i fred for kommanderende underofficerer.	Samme sted et i lidt mere private omgivelser til underofficererne.
Udsigten fra stævnen hen mod vores campingplads.	Så er vi under jorden og kigger på det imponerende skrog...
... og skibets lige så imponerende skrue af kobber og tin.	Dorte fylder ikke meget ved siden af skibets ror.
Et kig hen langs siden af fregatten, hvis skrog er beklædt med kobberplader.	Der skal ankre af en vis størrelse til at "parkere" fregatten.
Fregattens stævn...	... med den flotte galionsfigur
Skibets flotte bagende eller "hæk".	Flotte udskæringer.
Et kig langs siden. Bemærk det 2 store ankre, der hænger på siden.	På mastens platform står en figur, og det er faktisk muligt for publikum at komme derop.
Set fra "kajen" ser det faktisk ud til, at hun ligger i vandet.	Imponerende skib.
	Fregatten er bygget af det danske firma Baumgarten og Burmeister i 1856-1860. Opsynet af arbejdet blev ført af overmaskinmester William Wain, og det blev faktisk starten på det senere Burmeister & Wain. Jylland blev det sidste træskib i serien, idet søsterskibet "Peder Skram" (søsat i 1862) i hast blev ændret til et panserskib, som betydeligt bedre modstod fjendens kanonkugler.
Erik har taget opstilling foran "Jylland" og syner ikke af meget.
En lidt "finere" kanon af bronze...	...med flot portræt. Der var 4 af dem om bord, og fordelen ved dem var, at de ikke risikerede at sprænge under affyringerne.
Skibet var i alt udstyret med 40 støbejernskanoner.	Kanonen set udefra.
Her ses udstyret til at lade kanonen med.	Billede af de 3 typer ammunition man anvendte.
Så er vi på andet dæk, hvor kanonerne står side om side. Tovværket omkring kanonerne blev brugt til at trække dem frem og tilbage...	...hver gang der skulle lades/affyres. Her har en kanon fået en skade efter en fuldtræffer.
Blandt skibets 400-500 mand store besætning var nogle smådrenge kaldet "krudtaber". Deres job var at hente krudt fra de nederste...	...dæk og op til kanonerne i disse brandsikre beholdere. Her blev de overladt til mandskabet ved kanonerne, hvorefter krudtaben...
... spurtede afsted efter en ny pose krudt.	Kanonen blev ladet fra denne ikke særlige attraktive placering i siden af fregatten, hvor man var et yndet offer for fjendens skytter.
	Under det godt 2 timer lange slag ved Helgoland maj 1864 affyrede fregatten 611 skud fra de 40 kanoner og blev selv truffet 18 gange, hvilket kostede 18 mand livet. Der var ikke mange affyringer, der ramte fjenden den gang, på grund af søgang og manglende sigtbarhed fra røgen fra de mange skibes affyringer. Skibene og deres besætninger vendte efter sejren hjem til København og fik en heltemodtagelse. Orlogskaptajn Suenson, der havde ledet slaget fra "Niels Juel", fik tildelt Dannebrogsordenens storkors. Sejren på søen fik dog ingen betydning for udfaldet af krigen i 1864. Slaget ved Helgoland var iøvrigt eneste gang "Jylland" var i kamp.
Når kanonen var ladt, blev den trukket frem til hullet og affyret.
Mandskabet både sov og spiste på kanondækket.
Spisetid.	Tid til en lur.
Rigelige forsyninger af øl.	Oplagsplads i stævnen.
Skibets nederste del, som er originalt.
Om bord havde man naturligvis også skibslæger og sygepassere til at behandle de sårede. Ofte bestod behandlingen i amputering af sønderskudte legemsdele.	Det foregik i uhygiejniske omgivelser.
Det var ikke for tøsedrenge at komme under lægens kniv.	Her et billede af de forskellige instrumenter lægen benyttede.
Der skulle naturligvis laves mad til mandskabet, så i kabyssen var der 2 kokke.	En mesterkok til  officererne og en skibskok til mandskabet.
Lidt fotos af de forskellige lukaf eller værelser på fregatten.
	Kong Christian IX benyttede normalt kongeskibet "Slesvig". En hjuldamper der ikke var så sødygtig, så da kongen skulle til 1000 års jubilæet på Island i 1874 begyndte man i 1873 en mindre ombygning, der skulle gøre fregatten til kongeskib. Der blev nyindrettet kongelige gemakker i en udvidelse af agterdækkets hytte. Der blev også etableret et vandkloset ombord, hvilket var noget nyt og yderst avanceret på den tid. På kanondækket måtte man sløjfe 10 kanoner for at indrette værelser til de kongeliges følge. De følgende billeder viser de nye lokaler.
Bådsmandens grejrum eller "hellegat".
	Dette er ikke vandklosettet, men en håndvask. Klosettet er dog i samme rum.
Chefens rum til repræsentation og møder, som han måtte dele med 4 kanoner.	Officererne toilet ses i det lille rum.
De kongelige gemakker, hvor det er tilladt at sætte sig i møblerne.
Vi er nu i det store udstillingslokale, hvor der er mange plancher med interessante beretninger krydret med ting og sager fra "dengang".	Blandt andet ses den originale skibsklokke, der i 1864 blev skudt i stykker af en granat fra et østrigsk skib.
Den i stykker skudte skibsklokke.	Samt beretningen om matrosen Søren Thrane, der stod ved siden af skibsklokken og fik sin underkæbe skudt i stykker. Utroligt nok overlevede han og fik i København efter søslaget og efter en 22 måneders lang behandling et hæderligt ansigt. Lægerne havde transplanteret forskellige kropsdele til hans kæbe og Søren kunne drage hjem til kæresten i Skagen, der trofast havde ventet på ham, selvom Søren egentlig havde ophævet forlovelsen på grund af sit udseende efter skuddet i ansigtet.
I udstillingslokalet hænger dette store billede af slaget.	Her ser man, hvordan kanonen trækkes tilbage for at blive ladt igen.
Hvordan gik det for Jylland senere? Det sidste aktive togt gik til de Vestindiske øer i 1886-1887. Frem til 1908 fungerede det som kaserneskib, hvorefter det blev solgt til et tysk ophugningsselskab. En række nationalsindede personer købte det tilbage og forsøgte forgæves at rejse penge til vedligeholdelse. I årene 1909-1914 besøgtes flere byer bl.a. Aalborg (1910). Maskinen var dog blevet ophugget, så "Jylland" blev slæbt rundt mellem de besøgte byer. I 1912 købt af en godsejer og opankret ud for Sandbjerg Vig. Ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 stillet til rådighed for søværnet som radiostation og kaserneskib i Nørresundby. I 1934 var skibet et beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse. 1936-1949 lå det i København og var gennem flere år overnatningsfacilitet for 200.000 provinsbørn. Beslaglagt af tyskerne under 2. verdenskrig og efterladt mishandlet. I 1947 sank det under vintereftersyn på orlogsværftet, men blev hævet igen og istandsat. Efter en omskiftelig tilværelse og mange dødsdomme og redninger, ankom det til Ebeltoft i 1960 og i 1994 var det endelig restaureret.
	Billede fra Jyllands ophold i Aarhus i 1909.
Kanonerne var svenske og for at se, hvordan de egentlig virkede under krigen i 1864 udførte man, 150 år senere, i 2014 et forsøg i Oxbøl, hvor man brugte denne kanon og affyrede den mod en nøjagtig kopi af en skibssiden ud for kanon nr. 9.	Afstanden var 90 m., hvilket svarer til den afstand, skibene havde til hinanden under søslaget ved Helgoland. Skibskopien står på museet og som man kan se, er træfsikkerheden ganske god. Afskydningen kan ses her.
3 fuldtræffere fra den 2,5 tons tunge kanon med 4 kg krudt og en 13 kg tung kanonkugle.	Omfattende ødelæggelser i skibssiden.
Træstykker og -splinter er røget gennem luften, og det har ikke været sjovt at stå her. Resultatet ses tydeligt.	Ved træfningen af skibet ved kanon nr. 9 i 1864 døde 4 søfolk og 5 blev lemlæstet.
To af guiderne fortæller, hvordan man lader sådan en kanon, og efterfølgende blev der udtaget nogle frivillige skolebørn til at...	...trække kanonen tilbage, hvorefter kanonen blev ladt (kun med krudt)og skulle affyres ind over Ebeltoft. Resultatet af affyringen - ja, det skal man selv opleve.
	Samme sted ligger dette gamle fyrskib "Skagens Rev", der lå nordøst for Skagen i årene 1878-1970. Konklusionen på vores besøg er, at det er et fantastisk spændende sted at besøge. Det er meget interessant, og der er stof til mange timers ophold på museet.