Erik Brindts Hjemmeside          Til forside

Sommerferie i Østrig og Italien.

10.08.09: Vi valgte i år at holde sommerferie meget sent nemlig i ugerne 34-35-36. Planen var at vente på at se, hvordan vejret artede sig. Godt vejr og ferien afholdes måske i Danmark. Dårligt vejr og turen går til Østrig og Italien.
I skrivende stund ser vejret ikke godt ud, og der er nok ingen tvivl om, at kursen på søndag bliver sat mod Østrig.

06.09.09: Ganske som forudset gik turen til Østrig, hvor vi boede på Camping Berghof ved Ossiacher See. Her blev vi en uge i forrygende solskinsvejr og temperaturer omkring de 30 grader.
Efter den uge fortsatte vi til vores favoritcampingplads Union Lido, hvor vi havde 9 overnatninger - også med et fantastisk vejr og høje varmegrader.

Nedenfor lidt fotos og beskrivelse af turen - samt vores vurdering af de campingpladser vi besøgte.

© på alle fotos

Vi kørte hjemmefra kl. 9 søndag den 16. august. Provianterer ved grænsekioskerne og spiser frokost. Første stop herefter er Tankstelle X, som er en fin nyere plads med båse for campingvogne.

På grund af forventet længere rejsetid på 1 time på A7, følger vi navigatorens råd (TomTom) og tager en ny rute. Det var dog en fejl, da den vil have os over Braunschweig, hvilket er lidt skørt, så vi finder selv en ny rute og finder tilbage på A7. 
Vi leder nu efter en campingplads mellem mine Camping POI på Navigatoren. Valget faldt først på Camping Müggelsee ved Hildesheim, men på grund af nogle underlige adgangsforhold til pladsen, vælger vi at køre videre, og finder i stedet Camping Derneburg, der ligger ganske tæt ved motorvejen A7.
Vi får anvist en plads ved søen. En fin plads, hvor vi kan holde uden at koble fra på et område forbeholdt gennemrejsende. Her står Erik ved søen. Bemærk baggrunden, som også er en del af campingpladsen.
Her har jeg zoomet ind på parcellerne fra forrige billede. Kigger man godt efter kan man se en betonblander og en rendegraver.
Fastliggerbegrebet er unægtelig anderledes i Tyskland
Her et billede af parcellen bag vores, hvor en fastligger er ved at etablere sig.
Vores vurdering af Campingpladserne vi besøgte.
Positive og negative samt eventuelle øvrige informationer. De angivne overnatningspriser er for 2 voksne, campingvogn og strøm.
Diverse oplysninger, Camping Derneburg.
A7 - afkørsel 63.
Typisk tysk campingplads med mange fastliggere.
Overnatningspris 20,40 Euro
Bad 50 cent for 4 minutter.
Plusserne
Kort afstand fra motorvejen
Venlig modtagelse.
Fine og rene toiletforhold.
Specielt område for gennemrejsende campister.
Nem adgang og kort afstand til el, vand og renovation.
Mulighed for spisning på pladsen i hyggelig restaurant.
Minusserne
Vi fandt vist ingen - måske bortset fra nogle amatøragtige chikaner, der var etableret på vejen gennem pladsen.
Afgang næste dag kl. 07.30. Tanker på Rastepladsen Rhön og Köschinger Forst og på Golling i Østrig, som er en fin stor plads, men tilsyneladende uden P-pladser til campingvogne.
Kl. 19.45 ankommer vi til Seecamping Berghof, hvor vi har planlagt at blive en uge. Vi bruger en halv time på af finde den bedste plads, som for os er rolige omgivelser. Vi finder en fin plads med flot græsunderlag.
Pladsen ligger ned til Ossiacher See, der er en af de sydligste søer i Østrig. Den ligger i baggrunden. Der er ikke de store muligheder for at få en plads med søudsigt på grund af de høje træer. På grund af det fine græs ligger vi ikke selv noget underlag, da det er ganske unødvendigt.
Her et kig fra servicebygningen ned mod vores parcel, søen og de bagved liggende bjerge. Et kig udover søen.
Og endnu et. Vi tog cyklerne og ville en tur til Villach. Her et foto mod øst hen mod campingpladsen. Der er lidt diset, men temperaturen er alligevel 24 grader om morgenen.
Foto mod vest. Campingpladsen der anes i baggrunden, er den plads vi normalt bruger som overnatningsplads Camping Ossiacher See i Annemheim. Der er cykelsti hele vejen til Villach. Oftest væk fra de almindelige veje. Her er den dog kortvarig på en lille alm. vej.
Skiltningen er desværre ikke alt for god alle steder, og her passerer vi under motorvejen og finder ud af, at vi er kørt 2 km for langt. Vi vender cyklerne og returnerer til dette sted, hvor det heller ikke helt fremgår, hvilken vej vi skal tage til Villach.
Vi kører nogle kilometer videre, men opgiver til sidst og vender
hjemefter ad den flot anlagte cykelsti.
Ved vores "normale" overnatningsplads, som ses i baggrunden, er der anlagt en landingsbane for paraglidere, der i en strøm hopper ud fra bjerget i baggrunden. Der er svævebane derop.
I dag tog vi en tur rundt om søen, og ville samtidig køre op på bjerget modsat campingpladsen for at nyde udsigten over søen. "Gerlitzen Alpenstrasse" hedder vejen. Efter 3 kilometers kørsel op ad bjerget med mange hårnålesving og smalle veje... ...parkerede vi bilen og fotograferede. Her ses vores campingplads på den modsatte side.
Da vi kom hjem kunne vi se, at vi faktisk kun havde været ca. 1/3 oppe ad bjerget.
Turen gik også til Villach og Faaker See. Her ses Burg Landskron, som ligger tæt ved campingpladsen. Skibet her sejler i pendulfart på kryds og tværs mellem byerne langs søen. Den har også anløbsplads på vores campingplads.
Om aftenen blev det pludselig meget mørkt og lyn og torden kunne høres i det fjerne. Vores genboer lagde tæpper over bilen. Kort efter brød uvejret løs lige over os med lyn, torden, regn og hagl. Heldigvis ikke så mange af den størrelse som ligger i min hånd. Under uvejret forsvandt al 12 volt i campingvognen. Transformeren kunne åbenbart ikke lide lynene.
Selvom pladsen har en langstrakt beliggenhed direkte ned til søen, er der ikke mange meter, hvor der er direkte adgang til søen. Sivene som anes til højre udgør det meste af søbreden. Der er "kun" to steder, hvorfra der kan bades i søen. Her har Dorte sat sig på bænken og nyder udsigten. Bemærk sivene til venstre, som faktisk strækker sig hen til campingvognene, der ses til venstre i baggrunden af billedet.
Det er så det område, der ses her. Området er stort set det eneste sted på pladsen, hvor der er direkte søudsigt fra parcellerne Badebro og vand volley bane. Her findes også en lille bar, hvor der er åbent, når vejret tillader det.
Billedet er taget ned mod førnævnte areal, og den lille bar ses til venstre i billedet. En enkelt aften var der underholdning på området langs søen. Et kig udover søen fra den modsatte ende af campingpladsen i forhold til, hvor vi bor.
Aftenen bød igen på uvejr med regn. Det piskede ned og stormede voldsomt.
I dag tog vi turen til Bunker Museet, der ligger ved Wurzen passet. Mange kender sikkert Wurzen passet fra 70´erne og 80´erne, hvor det var en meget anvendt rute til det daværende Jugoslavien. Dengang fandtes Karawankentunnelen ikke.
Det er forbudt at køre med påhæng over det 1073 m høje pas, der med sine mange kurver og 18% stigninger virkelig er en stejl rute.
Under "den Kolde Krig" byggedes i 1955 adskillige fæstningsværker og bunkers langs Wurzenpass Strasse, der skulle forhindre Østlandene i at trænge ind i Østrig. I 2005 blev dette  ellers meget hemmelige sted ved Wurzen passet åbnet for offentligheden. Museet er absolut et besøg værd. Man parkerer på en lille P-plads direkte langs hovedvejen og går nogle hundrede meter op til museet ad en ret stejl vej.
Man ser hele museet ved at bevæge sig gennem de løbegange, der forbinder de 7 bunkers på området. Her starter turen. Løbegangene er overdækkede, så de ikke kan ses fra luften.
Indgangen til den første bunker. Forholdene har været meget primitive for mandskabet.
Mandskabet har sovet i bunkerne, der i hvert fald i dag er meget fugtige. Turen fortsætter i det kuperede terræn.
Indgangen til den næste bunker. I alle bunkers, der der en lodret trappe op til pansertårnene.
Der ser sådan ud. Her i en kamufleret udgave. Bemærk løbegangen i forgrunden.
Flere steder er løbegangene så lave, at man ikke kan gå oprejst.  
Et lidt mere komfortabel opholds- og soverum. En kabine udført i glasfiber. Toiletforholdene har ikke været de mest luksuriøse. Til gengæld kunne man gå 2 af gangen og sidde og underholde hinnanden.
Mandskabsrummet i endnu en bunker. Videre i løbegangen
En ny bunker. Bemærk fugten på gulvet. Lemmen i baggrunden er adgangen til trappetrinene op til pansertårnet. Fra løbegangene er der enkelte steder mulighed for at kigge ud over landskabet.
Hvor mange af de udstillede kampvåben, der er autentiske for området, er jeg ikke helt klar over. Bygningen her er bygget i 2008 og har således intet med det oprindelige formål at gøre.
De næste billeder viser et uddrag af "maskinparken".
Kæmpen her er blev placeret inden alle vægge blev opsat.
   
  Tykke Bertha - ikke Dorte, men kanonen.
Nej, faktisk hedder kanonen "Long Tom" - en 15,5 cm feltkanon med en rækkevidde på 25 km.
Erik ved en tank med flot baggrund. Lidt mindre skydevåben.
Kamuflagen er faktisk ret god selvom man går lige forbi. Endnu en løbegang.
og endnu en. Indgang til en bunker.
Interiør fra en bunker. Endnu et fugtigt mandskabsrum med sengene klappet op mod væggen og stativer til skydevåben.
Du kan se museets hjemmeside her www.bunkermuseum.at/
På vejen hjem til campingpladsen besøgte vi Villacher Fahrzeugsmuseum. Et museum med biler, motorcykler, knallerter, cykler, radioer og meget andet. Det er ikke dyre og fine biler, tværtimod. Her ses en Trabi med et ret specielt fabrikationsnummer. Du kan se flere billeder fra museet her.
Der var den fineste asfalterede cykelsti i den ene side af vejen, og fortov i den anden side. Alligevel skulle disse idioter med det rette udstyr køre på vejbanen. (han er lige i kanten af billedet) Underligt at de tør. Ikke bare generer de trafikken, men de sætter da også deres eget helbred på spil
Her fornemmer man, hvor smal vejen er, og hvor lidt plads der faktisk er, hvis f.eks. en campingvogn kommer kørende. Er det ikke bare utroligt. Gad vide hvorfor de mener, at de har ret til at køre på vejbanen. Det må være på grund af deres fine udstyr :-).
 
Endnu en idiot. Bemærk kvaliteten af cykelstien. Mindst på højde med vejen.  
  Diverse oplysninger, Seecamping Berghof
Overnatningspris 24 euro.
Bad inkluderet i prisen.
Plusserne
Fine og rene servicebygninger.
God beliggenhed direkte til søen.
God og venlig betjening i receptionen.
Minusserne
For megen frituremad i Restauranten.
 
Så er vi ankommet til Union Lido. Selvom ferien blev afholdt sent, var der alligevel mange campister på pladsen. Flest tyskere og kun en enkelt dansker stødte vi på.
Som sædvanlig udsøgte vi os en endeplads, og da vores 12 volt i campingvognen jo ikke virkede,......
...var det ideelt med en plads lige ved siden af servicebygningen. Det var en fejl, som vi burde have gennemskuet. Servicebygningen og pladsen foran bliver brugt af børnene som legeplads, og her er simpelthen for meget larm af højtråbende mødre og skrigende børn.
Under vores ophold, var pladsen mål for et kapløb på vandcykler med blinde/svagtseende som co-drivere. Her ses de sidste vandcykler komme ind. Der var ca. 50 ialt. Næste dag sejlede de videre mod næste mål.
 Unions vartegn - vandtårnet - med flot belysning. Umiddelbart efter sæsonafslutningen, bliver to af de ældste servicebygninger revet ned og erstattet af et nyt stort kompleks. Om de er beboelser eller kun wellness område er jeg ikke klar over. Projektet skal stå færdig maj 2010.
Union Lido er desværre for længe siden hoppet med på den udvikling, der også ses i bl.a. Frankrig, hvor hovedparten af campingpladsen er hytter, mobilhomes o.l. Pladsen til campingfolket bliver mindre og mindre. Det ser altså ikke ret sexet ud på en campingplads med disse ens veje fyldt med fuldstændige ens boliger.
Foto fra aftenunderholdningen på pladsen ved stranden. Og næste dags underholdning på pladsen ved Info-centret. Gutten her var virkelig god og havde udstyr, så det lød som et helt orkester
  Diverse oplysninger, Union Lido, Cavallino
Overnatningspris 48,10 euro
Bad inkluderet i prisen
Plusserne
Det er jo vores absolut foretrukne plads, så listen med plusser vil blive alt for lang. Men her er simpelthen alt, hvad man har brug for.
 
Minusserne
Der er for mange, der ikke har evnen til at respektere pladsens ret simple regler, så alle får en god ferie.
Der er for mange lejeboliger på pladsen.
Frokost ved en helt ny rasteplads ved Lungau med fine forhold til campingvognene. Sådan skal det gøres! Vi er nået til Greding, hvor vi traditionen tro overnatter. Her er Dorte på flugt væk fra fotografen.
Som hævn blev jeg så beordret til at være model.  
Kort efter billedet blev taget begyndte det at styrtregne. Derefter  var vi i restauranten for at spise aftensmad. Denne ekvipage mødte vi på en rasteplads i Tyskland
  Diverse oplysninger, Bauer Keller, Greding
Overnatningspris 12 euro
Plusserne
Let tilgængelig fra A9 - afkørsel 57
God restaurant
Minusserne
Til formålet opfylder pladsen behovet.
Ingen luksus men rene toiletforhold.
   
Her fotos fra en nyrenoveret rasteplads, hvor man har forsøgt at adskille lastbilerne fra de øvrige køretøjer. Selvom skiltningen er meget tydelig og vejen frem til "vores" område faktisk er lidt kringlet for en lastbil, synes lastbilerne alligevel, at de skulle parkere her. Bemærk lastbilen forenden af vejen. Den holdt faktisk parkeret og vanskeliggjorde udkørslen fra området. Til venstre ses området for lastbilerne. Jeg talte flere end 100 pladser og ca. 2/3 af pladserne var ledige. Alligevel fortsatte lastbilerne med at strømme ind på de for en lastbil små pladser. Derfor fylder de også godt ud på vejen både for og bag. Personbilen i forgrunden er også på gale veje. De har et stort område til højre for billedet. Ærgerligt at man ikke vil respektere skiltningen.
   
Sidste overnatning har vi altid ved den dansk tyske grænse. FDM´s campingplads i Kollund plejer vi at anvende. Den er nu under DCU´s vinger, men derfor kan vi selvfølgelig sagtens bruge den. Vi ankom 19.20 til en lukket bom. Pladsen lukker kl. 19 mod kl. 22 i FDM´s tid.

Kruså Camping har diskvalificeret sig selv med deres opførsel overfor campisterne. I stedet prøvedes vi Frigaards Camping i Kollund. Her var åbent til kl. 22 og vi fik en venlig modtagelse. Vi kunne selv vælge en plads. Det styrtregnede.

Igen prioriterede vi nem adgang til en servicebygning højt på grund af vores strømproblemer.
I regnen fik vi hurtigt slået benene ned og gik på opdagelse på pladsen under en paraply. Pladsen var en stor overraskelse. Jeg tror aldrig, jeg har set så fine forhold på en campingplads.

På grund af det dårlige vejr, fik vi ikke taget nogen fotos, hverken om aftenen eller næste morgen, hvor det også regnede.

Vi fik handlet ind ved grænsebutikkerne i Harrislee og kørte de sidste 300 km nordpå. Vi var hjemme ved 16 tiden.

Fakta om turen.
Mazda 6 2,0 Advance 2007.
Bürstner Ventana 2003.
I alt tilbagelagde vi dette år 3.928 km.
Brugte 479,93 l benzin = 8,2 km/l.
Diverse oplysninger - Frigaard Camping, Kollund
Overnatningspris 201,00 kr. (i højsæsonen +75 kr. i pladsgebyr)
Plusserne
Venlig betjening i receptionen.
På grund af regnen så vi ikke pladsen under de bedste betingelser, men alligevel blev vi positivt overrasket over forholdene på pladsen.
Super forhold i servicebygningerne.
Minusserne
Bad er dyrt - pengene fosser ud af kortet i takt med vandet.
I højsæsonen er pladsen dyr at anvende som overnatningsplads.

 

                               Tilbage til Camping                             Til Toppen